Sales Lead Specialist

Telemarketingsælger - Studiejob i en fed, ung virksomhed

 


Er du studerende og kan du tænke dig et fedt studiejob i en fed, ung virksomhed, og kan du finde ud af at sælge, så læs videre her!

Jobbet

SmartWeb søger én eller to studerende, som elsker at sælge over telefonen og elsker at snakke med kunder. Jobbet består i at ringe ud til kunder og sørge for, at de kender til alle de muligheder, som SmartWeb tilbyder. Du vil indgå som en del af vores kundeservice team, hvor du vil være tilknyttet salgsafdelingen. Du vil modtage den rette undervisning, så du kender til SmartWeb og vores funktioner.  

 

Dine kvalifikationer

  • Du elsker at sælge over telefonen.
  • Du har et stort drive og kan arbejde i et højt tempo.
  • Du fungerer godt, når du arbejder ud fra en skabelon.
  • Du har et godt humør.
  • Du er være proaktiv og målbevidst.
  • Du er ambitiøs og forventer noget af dig selv.
  • Du er velformuleret både skriftligt og mundtligt.
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau (både på skrift og tale).
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til webbaseret software.
  • Du er hjemmevant i Officepakken.

 

 




Det skal være fedt at gå på arbejde

SmartWeb har en flad organisation, hvor den enkelte får stor mulighed for at bidrage aktivt med ideer og kompetencer. Selvom vi er dybt professionelle er tonen uhøjtidelig og det giver plads til humor.

 

Vi tilbyder en arbejdsplads i et moderne og lyst kontormiljø, gode arbejdsredskaber, sund frokostordning, fri gourmet kaffe, frugtordning og 2 årlige sociale arrangementer.

 

Som ansat hos SmartWeb får du en vigtig rolle i virksomheden. Du får en udfordrende hverdag, hvor alle dine kompetencer bliver sat i spil og din viden løbende udbygget. Sammen med dine dygtige kollegaer vil du kunne få professionel sparing og gode sociale relationer.
 

Om SmartWeb

SmartWeb er en agil virksomhed med passion for E-handel. På vores website kan man oprette en webshop på få minutter og være i gang i løbet af no time!

 

Bag SmartWeb står et dedikeret team på 19 personer, som brænder for E-handel og udvikling af Webshops. SmartWeb blev startet i 2005 og har i dag mere end 2.000+ kunder. Selvom vi har god succes, jubler vi stadigvæk hver gang en ny kunde tegner et abonnement og vi er stolte over at så mange har valgt at bruge vores platform til at lave en webshop.

 

Vi er meget ambitiøse og har blikket rettet fremad! Vi ønsker at videreudvikle os hele tiden – at dygtiggøre os, at lave vores produkt bedre for vores kunder og sidst men ikke mindst fortsætte vores vækst i fremtiden. Vi ønsker at gøre dette ved arbejde sammen med dygtige mennesker, der har samme indstilling – samtidigt skal det være fedt at gå på arbejde og have det sjovt!

 

SmartWeb ApS

Dalsagervej 25k

8250 Egå

T: 43331793

W: www.smartweb.dk

 

Ansøgninger

Hvis du vil være en del af vores team, vil vi blive glade for at modtage din ansøgning via e-mail. Du skal sende din ansøgning, cv og anden relevant dokumentation til Mariann Hauge Lindbjerg, ml@smartweb.dk

 

Du er velkommen til at kontakte Carsten Skourup på e-mail cs@smartweb.dk, hvis du vil høre mere om stillingen.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Antal timer: Efter nærmere aftale

 
Du kan læse om vores rekrutteringsproces her: Fra ansøgning til ansættelse.

ALTID FRI SUPPORT

Vi har mere end 100 hjælpevideoer, en god online manual og du har mulighed for
at ringe og skrive til os - gratis!